📞 92 72 92 92

Skovbegravelse – et hvilested i naturens ro

Pris – Den Hjertevarme Afsked

Den Hjertevarme Afsked er også rammen, når der vælges skovbegravelse.
Forløbet frem til bisættelsen er det samme: fast pris, tid og omsorg inkluderet.

Indgår typisk:

  • Rådgivning om muligheder og valg
  • Planlægning af bisættelse (kirkelig eller borgerlig)
  • Praktisk håndtering og dokumentation
  • Rustvognskørsel og støtte til familien
Skovbegravelse i roligt skovmiljø med natur og fredfyldt stemning

Skovbegravelse pris:

Eventuelle omkostninger til selve skovbegravelsesstedet afregnes særskilt og gennemgås altid, før I beslutter jer.

Skovens rammer og gravstedet

Ved en denne form for afsked findes der ingen traditionelle gravsten. Skovens naturlige udtryk bevares, og derfor anvendes der som udgangspunkt hverken blomster, lys eller dekorationer. Nogle skovbegravelsessteder tilbyder en diskret mindeplade, mens andre alene registrerer hvilestedet.

Gravstedet ændrer sig med årstiderne og bliver en del af skovens liv. For mange giver det ro at vide, at stedet ikke skal passes eller vedligeholdes, men får lov at være, som naturen former det.

Urnenedsættelsen i praksis

Urnenedsættelsen foregår efter bisættelsen og aftales direkte med skovbegravelsesstedet. Det er ofte en stille og privat handling, som familien selv deltager i.

Nogle familier vælger at være til stede ved nedsættelsen, mens andre foretrækker, at det sker uden deltagelse. Begge dele er helt almindeligt og afhænger af jeres ønsker og skovens rammer. Urnenedsættelsen sker som udgangspunkt uden bedemandens tilstedeværelse.

Erindringsminder – et personligt holdepunkt

Nogle familier vælger at supplere skovbegravelsen med et erindringsminde. Det kan være et fysisk minde, der symbolsk knytter sig til den afdøde og giver et personligt holdepunkt i hverdagen.

Når hvilestedet er i naturen og ikke har et traditionelt gravsted, oplever nogle, at et erindringsminde kan være en måde at bevare forbindelsen på – uden at ændre ved selve skovbegravelsen.

Erindringsminder er altid et frivilligt supplement. Vi fortæller gerne mere og henviser videre, hvis det er relevant for jer.